Artikelarkiv
 Have
 Bolig
 Livsstil og forbrug
 Miljø og klima
 Mad og ernæring

Gode grønne råd

Om liv død og drivhusgasser

Man kan høre så meget om CO2, at man næsten ikke orker at forholde sig til problemerne og lukker ørene. Men de overordnede sammenhænge kan beskrives ret enkelt og så står det klart, at det kun er os selv, der kan løse problemerne.

Vi bor i et drivhus
Rundt om kloden ligger atmosfæren, der bl.a. indeholder forskellige drivhusgasser. Drivhusgasserne gør jorden lun at leve på ved at lade solens lys passere og ramme jorden, mens de besværliggør, at varmestrålerne kan kastes tilbage og ud i verdensrummet. Uden drivhusgasser ville den gennemsnitlige temperatur på jorden være -18º mod de nuværende + 15º. Drivhusgasserne er altså i høj grad medvirkende til, at der er liv på kloden.

Dyr og mennesker indånder ilt og udånder CO2, mens planter og træer omvendt optager CO2 og afgiver ilt. Indtil for 300 år siden var denne proces i balance. På dette tidspunkt startede industrialiseringen, hvor vi begyndte at afbrænde kul, olie og gas i store mængder, samtidig med, at vi begyndte, at spise stadig mere kød. Disse forhold har betydet en øget mængde af drivhusgasser bl.a. CO2 i atmosfæren, og dermed holdes for meget af varmestrålingen tilbage på jorden. Vi kan ikke slippe af med varmen – her bliver for varmt!

Hvorfor giver afbrænding af kul og olie problemer?
Når planter, dyr og mennesker vokser ophobes CO2 i ”kroppen”, og når vi dør og rådner eller afbrændes, afgives den samme mængde CO2. Derfor taler man om at afbrænding af træ er CO2-neutral i modsætning til afbrænding af fossile brændstoffer.

Men olie, kul og gas er jo også træ og planterester, hvorfor øger det så CO2-bidraget, når vi afbrænder disse fossile energikilder?  Det er tidsforskydningen, der gør forskellen. Indenfor en meget lang tidsperiode på millioner af år er CO2 lagret i kul, olie og gas, men lukket ud i atmosfæren indenfor en ekstrem kort periode på 300 år.

Hvad har vores spisevaner med klimaet at gøre?
Metangas er på samme måde som CO2 en drivhusgas. Køer  prutter metangas. I dag spiser vi meget mere kød end for 300 år siden. Flere  køer betyder mere metangas. Derudover frigives øget drivhusgas fra gylle, der spredes på markerne, og et højt energiforbrug til produktion af kunstgødning.

Løsningerne ligger lige for
Mennesket har selv skabt problemerne, men mennesket er også vejen til løsningen. Vi skal have genskabt balancen mellem optagelse af CO2 og afgivelse af CO2. Derfor må vi ikke lukke ørene, men i stedet åbne øjnene. Der ligger allerede en masse muligheder klar, som hver enkelt kan tage fat i.