Seneste nyt fra Grønt Forum
Kommende arrangementer:
Mandag d. 30. jan. 2012 Spildevandsrening i det åbne land (Se under arrangemneter)
Onsdag. d.29. feb. 2012 Delebilarrangement (Se under arrangementer)
Lørdag d. 1. sept. 2012 Havevandring - Projekt natur i byen (Se under arrangementer)
_________________________________________________________________
Transport 2012
Grønt Forum har i år fokus på emnet bæredygtig transport. Vi fokuserer bl.a. på alternative transportmuligheder såsom: delebiler, el -og hybridbiler samt elcykler. Sidder du inde med gode idéer, forslag eller problematikker inden for bæredygtig transport, er du velkommen til at sende os en mai på: groentforum@mail.dk eller ringe til os på telefon: 76 40 19 76.
_________________________________________________________________
Mailadresser og kontaktoplysninger
På kontoret oplever vi ofte, at vi får vores sendte mails retur pga. forkert mailadresse.
Har du eller din forening skifte mailadresse, kontaktperson el.lign., vil vi meget gerne have besked. Send en mail til groentforum.mail.dk med de nye oplysninger, så vi kan få opdateret vores lister.
På forhånd tak.
_________________________________________________________________
Året der er gået.
2011 har igen været et travlt og oplevelsesrigt år for ansatte, frivillige og bestyrelsen i Grønt Forum. Året har budt på de tilbagevendende aktiviteter som Naturens dag, Forårsrengøring og Jelling Musikfestival. De sidste to nævnte aktiviteter er gode beviser på, at det nytter og at der stadig er et behov for den indsats de frivillige yder og det arbejde Grønt Forum organiserer hvert år. Eksempelvis blev der indsamlet 4 tons dåser på Jelling Musikfestival i år mod under halvdelen 2010.
Grønt Forum har desuden haft fornøjelsen af at sætte fokus på naturen i byen i 2011. Det er bl.a. sket gennem et projekt, hvor boligejere, virksomheder, kommunen og andre interesserede blev inviteret til at deltage i et kursus med fokus på at skabe større naturindhold i de grønne arealer. Resultatet af projektet kan opleves ved en havevandring lørdag d. 1. september 2012, hvor alle haveinteresserede er velkomne . Her vil havekonsulent Laila Sølager deltage og bidrage med råd og vejledning.
På klima- og energiområdet har Grønt Forum i samarbejde med borgere i Vandel, Givskud og Ødsted-Jerlev arbejdet med energirenovering via projektet Beskæftigelse og energi i nye alliancer. Et lærerigt projekt for såvel de aktive borgere, deltagere til deres projekter og Grønt Forum.
Integrations- og sundhedsområdet har i 2011 heller ikke været glemt. Med projekterne Young leaders of changes og Sprogpraktik i foreningerne er der blevet sat fokus på bl.a. integration, iværksætteri, foreningsarbejde og livsstil.
Udover de mange større projekter i løbet af året har Grønt Forum taget aktiv del flere små og store arrangementer. Spildevandsarrangement, Frivillighedens dag, Nørremarken by night er blot en lille del af dem. Alle arrangementer som vi finder spændende, vigtige og lærerige at deltage i.
Grønt Forum siger tak for i år til alle vores medlemmer og samarbejdspartnere. Vi ser frem til nok et spændende år i 2012 med nye oplevelser, projekter og arrangementer.
_________________________________________________________________
Interessegrupper:
Hvad er interessegrupper?
Interessegrupperne oprettes af en lille gruppe af mennesker, som deler en særlig interesse indenfor et bestemt område – det kan være alt fra flere cykelstier til grønne tage m.m. Grupperne giver rig mulighed for at udvide sit netværk med mennesker, der dyrker de samme interesser.
Det er Grønt Forums medlemmer, der selv tager initiativ til og leder de forskellige grupper. Grønt Forum vil være behjælpelig med at stille lokaler til rådighed, opdatere nyt fra grupperne på Grønt Forums hjemmeside, sende information ud til medlemmerne ved oprettelse af nye interessegrupper etc.
Der er allerede 2 interessegrupper i støbeskeen;
1. Genbrug af regnvand
2. Fællesejede vedvarende energianlæg
Ring til os, send en mail eller kig ind, hvis du gerne vil starte en interessegruppe eller deltage i en af de to overstående grupper. |