Grønt Forum - Dit netværk i Vejle

 

Artikelarkiv
 Have
 Bolig
 Livsstil og forbrug
 Miljø og klima
 Mad og ernæring



 

Gode grønne råd


Drikkevand til tårnhøje priser belaster klimaet

Vidste du, at danskernes forbrug af drikkevand på flasker er skyld i en årlig CO2-udledning på 12.000 ton? Og at det svarer til CO2-udledningen fra 3.200 husstandes årlige elforbrug?
Hvor danskerne ellers er kendt for at gå efter det billigste tilbud, gælder det ikke, når der skal drikkes vand.

det område betaler danskerne gerne 15 – 100 kr. literen for vand på flaske, i stedet for at tappe stort set det samme produkt direkte fra hanen til 3,5 øre pr. liter. Salget af vand på flaske stiger støt i hele verden bortset fra i Afrika, og danskerne er med på trenden.

Rent vand i hanen
Når vi rejser til udlandet oplever vi, at det mange steder er nødvendigt at købe vand på flasker, fordi det er sundhedsskadeligt at drikke vandet fra hanen. Men det gælder ikke i Danmark, hvor vi har noget af det bedste, sundeste og mest kontrollerede drikkevand i verden.

CO2-belastet flaskevand
Det kunne være en privatsag, hvad folk vil betale for at slukke tørsten, hvis ikke det var fordi det stigende forbrug af vand på flaske, belaster vores fælles jordklode bl.a. ved et stigende CO2-udslip til atmosfæren.

CO2-udslippet kommer fra produktion og genbrug af flasker, tapning og transport. Ifølge Miljøstyrelsen kommer 18 mio. liter af det kvantum kildevand Danmark forbruger pr. år fra Frankrig, Belgien og Italien. Gennemsnitsrejsen for sådan en flaske importeret vand er 1400 km. Man kan sågar på danske restauranter få kildevand importeret fra Fijiøerne 15.000 km borte, fra et land hvor 1/3 af indbyggerne ikke har sikker adgang til rent drikkevand!

Nye drikkevaner
Her er et område, hvor det er meget let at starte omlægning af sin egen livsstil mod en mere klimavenlig adfærd:

  • Når du går på restaurant og vil have vand, så bed om et glas vand fra hanen. Gerne med is og
         en skive citron i. Du må forvente at det koster noget, da glasset både skal serveres og vaskes
         op.
  • Stop indkøb af flasker i supermarkedet. Få dig en drikkeflaske og fyld den med koldt, friskt vand
         fra hanen, når du skal på tur m.v.
  • Når du går til frokost under konferencen og bordene er fyldte af mineralvandsflasker, så
         henvend dig til personalet og bed og en kande postevand.
  • Når du får gæster, så sæt en kande med frisk, koldt vand på bordet. Tilsæt et par skiver citron
         og appelsin og evt. isterninger, så ser det meget mere elegant ud end en flok plastikflasker.

 
Kilde: Artiklen er støttet på oplysninger fra bogen: ”En lille guide til overlevelse” v. Jørgen Steen Nielsen.

 

 

Grønt Forum  •  NVC-Vejle  •  Orla Lehmannsgade 5, 4 sal - 7100 Vejle  •  T: 76 40 19 76  •  groentforum@mail.dk

Webdesign: www.marginal.dk