|
Artikelarkiv
Have
Bolig
Livsstil og forbrug
Miljø og klima
Mad og ernæring
|
Gode grønne råd
Sæt besparelserne på snor! Tørring af tøj er et af de steder i husholdningen, hvor det hurtigst vil hjælpe miljøet, hvis vi ændrer vaner. Samtidig kan vi spare strøm og penge.
Vidste du, at hver tørring i tumbler koster mellem 5 og 9 kr.? Ifølge Energitjenesten kan man, hvis man hænger det våde tøj op tre gange om ugen i stedet for at bruge tumbleren, spare 750 kr. om året - og vigtigere endnu: Spare atmosfæren for 200 kg. CO2 om året.
Hvad kan du så gøre i stedet?
244 tørredage om året Der er ifølge DMI flere tørredage, end man umiddelbart tror. Det er faktisk tørvejr to ud af tre dage. Eller i alt 244 tørredage om året. Temperaturen er nemlig ikke det afgørende for, om det er godt tørrevejr. En god tørredag kan også være en frostdag i januar. Du kan godt tørre tøjet ude om vinteren, selvom det går lidt langsommere. Det betyder mere, at der er lidt vind, og at luften ikke er for fugtig. Klik ind på www.dmi.dk og se, om det bliver en god tørredag. Du kan evt. bruge tørretumbleren til eftertørring af tøjet. I så fald er energiforbruget væsentligt lavere, end hvis det smides direkte fra vaskemaskinen i tørretumbleren.
Men hvad gør man, når vejret en efterårsdag alligevel er for vådt? Det er jo irriterende at hænge tøjet op om morgenen i tørvejr og komme hjem til tøj, der er blevet endnu mere vådt, fordi vejret skiftede i løbet af dagen.
Tørrestativ med tag Et tørrestativ med tag er en fin løsning som alternativ til tørretumbleren og er især nyttig på de dage, hvor vejret driller. Du behøver ikke tjekke vejrudsigten og tænke på, om det holder tørvejr, men kan tørre tøj udenfor året rundt.
Du kan bygge det overdækkede tørrestativ selv, men der er i dag også kommet færdige produkter på markedet. Vi har fundet virksomheden Schneider, der har specialiseret sig i at producere overdækkede tørrestativer. De kan fås i flere størrelser afhængig af, hvor meget tøj der skal være plads til.
En simpel løsning, men en familie, der bruger tørrestativet udtrykker alligevel: ”Tørrestativ med tag er en ganske revolutionerende opfindelse. Før vi anskaffede os et, kørte vores tørretumbler mindst en gang om dagen – nu bruger vi den max en gang om ugen! En ekstra bonus er, at tøjet dufter frisk og dejligt, når det er tørt – og det kan sagtens lade sig gøre at tørre tøjet ude, selvom vejret er fugtigt og koldt. Vi er meget tilfredse – og har det godt med at vide, at vi bidrager til et bedre miljø både lokalt og globalt”.
Så brug naturens tørretumbler i stedet for den mekaniske!
Ugens indsats: Etabler en overdækket udendørs tørremulighed.
Klik ind og se mere på www.schneider-konstruktion.dk.
|
|