Skiferie med samvittighed
Skiferien er lige rundt om hjørnet. Forventningsfulde venter vi på, at det bliver vores tur til at nyde sneens mange glæder. Vil vi i fremtiden fortsat have mulighed for at tage på skiferie, er det måske på tide, at vi tager samvittigheden med, når ferien planlægges.
Mindre sne
Det er et kendt fænomen, at CO2-udslippet har konsekvenser for den globale opvarmning og dermed vand, is og sne. Ifølge en ny undersøgelse fra DMI og Videncenter for Klimatilpasning vil menneskets CO2-udslip få gennemsnittemperaturen i Danmark til at stige med 0,8° indenfor de næste 40 år. Temperaturstigningen vil resultere i, at vinteren blive mere våd og mindre hvid – det samme gør sig gældende for danskernes foretrukne skisportsområder.
Tænk på transporten:
Flyet og bilen er efterhånden de fortrukne transportmidler, når danskerne skal på skiferie. Flybilletter er billige, og det er nemt at tage bilen fra hoveddøren og direkte frem til endestationen. Men hvorfor ikke springe køerne i lufthavnene over? Eller komme udhvilet frem til første dag på ski ved at tage toget?
Den engelske hjemmeside www.ecopassenger.org gør det lettere for bekymrede CO2-syndere at tjekke deres udslip af CO2, når der skal vælges transportmiddel.
Toget er helt klart det mest hensigtsmæssige transportmiddel. Der er gode muligheder for at nyde en afslappet tur i tog frem til diverse skisportssteder i Europa – og det behøver ikke blive dyrt, da flere togselskaber tilbyder billetter til billige priser. Er det stadig bilen, der er det ønskede transportmiddel, kan det være en god i ide, at pakke let og leje ski på skisportsstedet. Selv en tom tagbagagebærer kan øge CO2-udslippet og benzinforbruget med 10 %.
Lige lidt ekstra
Som prikket over i’et kan man tage på skiferie et af de steder, hvor miljøet er i fokus. Klima og miljø er blevet et varmt emne for flere skisportssteder, da de godt er klar over, at en ny miljøvenlig tilgang er vigtig, hvis de stadig vil have en forretning i fremtiden. I Tignes, Frankrig kører alle pistmaskiner og busser på bioethanol. Flere hoteller i Hafjel, Norge har en særlig miljøvenligprofil, hvor der er tænkt ekstra på isoleringen og solenergi. Idre Fjäll i Sverige har siden 2008 iværksat en stor energispareplan, der satser på vind- og solenergi, og der bliver gjort et ihærdigt forsøg på at gøre stedet fri for olie. Samtidig har skisportsstedet en vision om, at genskabe den natur, der bliver slidt i vintersæsonen.
Ingen løftet pegefinger
Bare rolig! Vi forsøger ikke at forhindre glade ski-entusiasteri at tage på skiferie. (Vi tilhører selv gruppen). Derimod opfordrer vi alle til at tænke grønt inden skiferien og overveje formen af transportmiddel, samt hvilke områder man vælger til sin årlige skiferie. Vi skulle gerne kunne stå på ski - også i fremtiden.
Fakta:
Find billige togbilletter på:
www.dsb.dk
www.nsb.no/minipris
www.sj.se