Aluminium – genialt til genbrug
Vidste du, at aluminium kan bruges igen og igen – 200 eller flere gange? Og kvaliteten bliver ikke dårligere. Der kan laves 8-9 nye øl- og sodavandsdåser ud af 10 brugte dåser! Eller gryder og cykler!
Det koster meget energi og mange råstoffer at udvinde nyt aluminium fra jorden. Men ifølge Dansk Retursystem kræver genanvendelse af allerede udvundet aluminium kun 5 % af den energi, der går til at udvinde nyt aluminium! Ved udvinding af et 1 kg. aluminium skabes der kun 3,5 kg. affald ud af genanvendt aluminium. Hvis man omvendt laver 1 kg. helt nyt aluminium, skabes ifølge RenoSam, Renovationsselskabernes Sammenslutning, ca. 85 kg. affald.
Fordelene ved at genbruge aluminium er dermed virkelig store.
Dåser kan være attraktive, fordi de vejer mindre, og de kan åbnes uden værktøj. I naturen har dåsen en nedbrydningstid på over 500 år. Dåser brænder heller ikke på forbrændingsanlæg, da aluminium først brænder ved 1600 grader. På et forbrændingsanlæg ligger temperaturen på 850 til 1200 grader, så der dannes ingen energi ud af forbrændingen af aluminium - udelukkende slagger.
Dåserne kan ikke genfyldes, men skal smeltes om. På dem måde kan de bruges igen og igen. Det sker på den måde, at efter dåsernes aflevering i supermarkedet eller på genbrugspladsen, bliver de mast flade i en stor maskine og presset til store baller. Det gør dem nemmere at flytte og køre til en metalfabrik. På metalfabrikken blandes dåserne med andre ting af aluminium f.eks. cykler. Det hele smeltes til aluminiumsbarrer, der sælges til fabriker, der laver nye dåser eller andre andet af aluminium f.eks. gryder.
Kvaliteten af metallet er lige så god som nyt metal. Men når gryder og dåser laves af gamle dåser, sparer vi mange ressourcer i forhold til at udvinde nyt aluminium. Derfor er det vigtigt at genbruge dåserne – også dem uden pant!
Selv om vi i Danmark har et veludbygget pantsystem, bliver mange dåser desværre alligevel smidt i naturen og især i vejkanten. Det er noget deltagerne i årets Forårsrengøringen ser hvert år. Så fra Grønt Forum vil vi foreslå, at man sætter en pose op til dåser i bilen, og i stedet for tager dåserne med hjem i affaldssorteringen.